Landsbyskolen

På en bjergtop i Chepang Gaun, ligger en landsbyskole. Før Roshan’s Friends byggede skolen for 19 år siden, var der ingen skole og børnene indgik i statistikken, som analfabeter.

Undervisningen er anderledes, end vi kender fra Danmark. Den almindeligste undervisningsform er udenadslære, hvor børnene taler og synger i kor, mens læreren peger på dét der skal læres. Som en ung nepalesisk kvinde fortalte os, går undervisningen mere ud på at klare eksamen, end på at børnene skal lære at forholde sig personligt til dét de lærer. Til gengæld har de i skolen hverken problemer med ukoncentrerede eller umotioverede børn.

Nepals skolesystem er mere eller mindre overtaget fra det indiske system, som igen bygger på det engelske og derfor bærer alle elever også skoleuniform. Det er i sig selv en stor udgift at købe – og vedligeholde – en skoleuniform – så derfor støtter Roshan’s Friends de familier, der ikke selv har råd til at købe skoleuniform til deres børn. Ofte arver de yngre børn dog uniformen fra de større. Roshan’s Friends støtter også de landsbyelever, der går videre efter de fem år i landsbyskolen med udgifter til bøger, ophold, uniformer etc.

Hver dag får skolebørnene et dagligt måltid mad på skolen, hvilket også motiverer forældrene til at sende børnene i skole, frem for at holde dem i hjemmet for at arbejde. Som man kan se i filmen, er der dog nogle af børnene, der tager arbejdet med i skole – gederne skal jo passes.

Roshan’s Friends betaler løn til to af landsbyskolens fire lærere, undervisningsmaterialer, medicin (håndkøb), vedligehold og hvad der ellers er af udgifter. Staten betaler løn til de øvrige to lærere. Denne deling af udgifterne er et generelt princip i den nepalesiske skolepolitik, og den store udfordring er, at lokalsamfundene i de fattigste egne, ikke har råd til at afholde skoleudgifter overhovedet. I mange områder af Nepal er det derfor stadig ikke reel mulighed at gå i skole, idet staten kun er forpligtet til at afholde skoleudgifter, hvis der i forvejen er en skole.

Analfabetismen er faldende, men det er dog stadig ‘kun’ 66% der kan læse (2011-tal, opgjort på alle over 5 år). Fordelt på køn, er det 75% drenge/mænd og 57% piger/kvinder. (Kilde: Nepal Vision 25-2, vinter 2016).

Da vi besøgte landsbyen i november 2016, diskuterede vi med beboerne, hvad der var vigtigst at donere penge til: Toiletter, skorstene, uddannelse? Landsbybeboerne var ikke i tvivl: Uddannelse!! Det virker som om de er meget bevidste om, at en bedre fremtid på alle fronter i livet, forudsætter at man er uddannet.

Udover landsbyskolen, støtter Roshan’s Friends de to andre skoler længere nede af bjerget i mindre omfang med undervisningsmidler, tilskud til lærerlønninger, håndkøbsmedicin m.v. Alle billeder fra denne film, er fra landsbyskolen, optaget i november 2016.

Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterEmail this to someone

Interview med Roshan

I november 2016 besøgte Lars og Kate landsbyen i Chepang Gaun. Denne gang havde vi inviteret en fotograf med på turen, for at lave nogle levende billeder til alle bidragsyderne.

Det første indslag her er et interview med Roshan, der fortæller lidt om sig selv, hvordan han samarbejder med landsbyen og hvordan han ser på den støtte, der indsamles via Roshan’s Friends.

Vores indtryk fra landsbyen er, at det i store træk går som det plejer. Dog med den kedelige tilføjelse, at vandforsyningen under jordskælvet blev ødelagt, da det reservoir, hvorfra vandet blev pumpet op til landsbyen, fik skader og vandet forsvandt. Så nu går landsbybeboerne to timer ned af bjerget for at hente vand i beholdere, ligesom de gjorde før Roshan’s Friends finansierede en vandledning tilbage i slut halvfemserne. Det blev meget tydeligt for os, hvor vigtig vand er. På vores to besøg i 2011, blandt andet medical trek, talte vi meget med beboerne om vigtigheden af at børste tænder og vaske hænder for at undgå sygdomme og for mange huller i tænderne. Men når man skal transportere de dyre dråber på ryggen, bliver den del  hurtigt skrællet væk igen. På samme måde er der i tidens løb blevet bygget en del toiletter – et stenhus med et hul i jorden – hvilket heller ikke giver så meget mening, hvis ikke man har rigeligt med vand til at skylle efter med. Så vores indtryk er, at mange i stedet forretter nødtørften i naturen, ligesom vi også selv gjorde, de dage vi var der. Og man kan næsten sige sig selv, at tøjvask først sker, når tøjet er meget snavset. Umiddelbart er det ikke muligt at reparere det pågældende vandreservoir, så landsbybeboerne sætter deres lid til at monsunen til sommer fylder reservoiret op igen og at de så har vand i al fald et stykke tid derefter.

Et mere positivt tiltag vi tager med fra vores besøg er, at børnene får serveret grød på skolen midt på dagen. Børnene har ikke mad med hjemmefra og det kan derfor knibe med indlæringen, ligesom grøden også kan medvirke til, at flere børn faktisk bliver sendt i skole, så forældrene sparer et måltid til børnene. Vigtigt, når knapheden er stor. I landsbyskoledistriktet er der stadig 35% af børnene, der ikke kommer i skole på trods af, at lærerne på skolen gør en stor indsats for at få de sidste med ved at gå fra hus til hus og tale med hver enkelt familie om, hvorfor det er vigtigt. Mange forældre har stadig svært ved at se meningen med skolegang og har brug for børnene derhjemme som arbejdskraft. Som I kan se på filmen her, er der også børn, der tager arbejdet med i skolen, da det er deres ansvar, at gederne bliver passet. Så det er ikke helt den skolegang vi kender fra vores del af verden, men meget mere herom i et senere indslag.

Den nepalesiske befolkning betsår af mere end 50 forskellige folkeslag, med delvist hver deres kultur, religion og sprog. Det folkeslag vi støtter, og som Roshan også nævner i sit indslag, hedder Chepangerne, og de er ét af de allerfattigste folkeslag i Nepal: https://en.wikipedia.org/wiki/Chepang_people

Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterEmail this to someone

Salon Norma trodser regnen.

DSC02087

Trods lovning om godt vejr i søndags, den 14. august, begyndte regnen at sile stille i samme øjeblik Lars begyndte på en opdatering af forholdene i Chepang Gaun i Nepal. Byens Blæserkvintet måtte rykke indenfor, hvor de afleverede første halvdel af deres koncert: Tre blæserkvintetter af Franz Danzi. Vi tog igen vores stole under armen og gik ud i haven, hvor æblerne bugnede fra lavthængende grene. Her nød vi et fantastisk kaffe/kagebord og – i nogenlunde tørvejr – lyttede til anden halvdel af koncerten. Hvad Lars ville have sagt er, at situationen i Nepal stadig er vanskelig, efter jordskælvet i april sidste år. Alle de penge, der er doneret fra Verdenssamfundet, er stadig alt for trægt kommet den almindelige befolkning til gode i form af opbygning af alle de ødelagte boliger. Samtidig har turisterne, som er landets hovedindtægtskilde, glimret ved deres fravær og niveauet er langt fra hvad det var før jordskælvet. Den landsby i Chepang Gaun, som Roshan’s Friends primært støtter, er sluppet billigere end så mange andre. Vi har i det forgangne år doneret penge til at få repareret byens vandledning, som tog skade under jordskælvet. Heldigvis var der kun mindre skader på husene og ingen døde. Derudover er det lærerlønninger, undervisningsmaterialer samt tilskud til skorstene, der har været hoveddonationerne. Og her rækker Salon Normas bidrag rigtig godt, idet vi igen i år fik indsamlet et anseeligt beløb: 9.500 blev det til. Tak til alle jer der var med og til jer, der gav et beløb, selvom I var forhindret på selve dagen. Det gør en stor forskel for de mennesker der bor og lever i Shepang Gaun. Lars har været i banken og en del af pengene er allerede på vej til Nepal. Det forgår stadig på den måde, at Roshan ca. fire gange årligt tager ud i landsbyerne for at høre, hvordan det går og forhandle om, havd de største behov er. Herefter mailer han til Lars, som overfører penge til Hari (ejer af trekkingbureauet Highlander og et hotel i Kathmandu). Hari giver de aftalte penge til Roshan, der så drager ud med pengene. I november i år, rejser Lars, Kate og Søren (Søren er fotograf og Kates søn) til Nepal. Her skal vi dels trekke i Everest-regionen og dels besøge Chepang Gaun. Det er i år tyve år siden, at Lars første gang trekkede med Roshan i Nepal, så derfor har vi besluttet, at lave en lille film om det dejlige land set fra de to venners perspektiv. Vi har ikke lagt os fuldstændig fast på drejebogen, men vil lade oplevelserne være medbestemmende for filmens indhold. Efter trekket vil vi besøge Chepang Gaun, hvor vi forventer at lave en lille film, der dokumenterer, hvilken betydning de mange års donationer har haft, set med modtagernes øjne. Som illustration af hvor alvorlig situationen er, vil vores trek i november, være det første job Roshan har som guide i år. Heldigvis har han en kone, som er ferm på symaskinen og en personlig mæcen fra Sæby, så han kan sørge godt for sine tre børn, hvoraf den ældste uddanner sig som sygeplejerske i Syd-Korea. De to mindste går på privatskole, hvor de har engelsk som hovedsprog, idet Roshan og hans kone er meget bevidste om, at børnene skal være gode til engelsk og have en uddannelse, for at kunne klare sig (godt) på det globale arbejdsmarked. Vi finansierer naturligvis både rejse og film af egen lomme, så bidragyderne kan være sikre på, at hver en krone går til dét de skal, nemlig forbedre levevilkårene for nogle mennesker i Nepal, der er blandt de aller fattigste, så de fremover kan få styrke, mod og finansiering til at klare sig under de vanskelige leveforhold. Vi håber at kunne vise den lille film fra Chepang Gaun ved næste års Salon Norma. Tak til Lisbeth & Birger for at lægge have og hus til et fint arrangement http://liwstykker.dk/category/salon-norma/ – og igen, tak for bidragene.

Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterEmail this to someone

Tragedie. Roshans svoger dræbt af Taleban i Afganistan.

Hi dear friend Lars and Kate
Namaste and many many thanks for the mail,Yes friend i have been to
chepang village and every things are going well there and our school
are running well there and from mid july school will have month Manson
holiday and this time they will have first term exam is going on there
from one grade to five grade,from the village we send kids to another
school who are studying above five grade,all the kids who are studying
grade six,seven,eight and nine.This year two of them finished high
school from chepang village and we will try to send them to further
down to higher school to another village.Shangri-la village school
also doing the same and this year 20 student passed the high school
from there,every thing are going well there and teachers ask me to get
help from us on this school,i mean in September end they have 15
teacher and only 8 teacher get salary from the government rest are
depend on villager.
When will you arrive to Kathmandu for gokyo trek my friend send me the
detai so i need to book the flight ticket to Lukla and also return to
kathmandu from lukla because lukla is very busy in season so we need
to book the flight ticket in advance.
Sad accident happened in my family on 20th June and all my family are
sad these days,On 20th june morning my brother in law killed in Kabul
on bomb attack by Taliban,he was working there in canadian embassy as
a security guard and he was staying with us in gorkha since 29
years,he is my oldest sister husband and they only have one
doughtier.So my friend it is me to take care her and make all the
papers for government needed.it is very hard to take care here and all
the family member to make them normal and i hope soon they will come
to normal.
I wish you all the best have good day and time.
With best regards
Roshan

Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterEmail this to someone

Mail fra Roshan

Hi dear friend Lars and Kate
Warm Namaste from Nepal and many many thanks for the help,Yes friend
me and my family are fine here and my doughtier Alisha is doing good
in Korea.These season i did not have much work,i only done two small
trek with Gunnar so i amm much free so recently i have joined tour day
Barpack cycling trip ,Barpak is a nice village in northern part of
gorkha and it is a epic center of earth quake so we cycle from
Kathmandu to Gorkha and from there all the way to Barpack village,and
from there we came back to Kathmandu.Before that i have been to
chepang village and everythings are going well there and school
started from mid April and about week teachers and school committee
members went to all around the village and told all he parents to send
their kids to school and i buy books for the school student from the
money which you have sent to us,this year we will have more then
hundred student in our school,It is same they do it in shangrila
village and they are also doing very good,by the way i have not paid
the teacher salary because money which you have sent us it is enough
for buying books for the school student so i did not have money to
paid the teacher salary and i told to the teacher that when Lars sent
money i will come with it.These days we do not have rain here so
people are facing drinking water problem here in all over the
country.Mid may one of the cycling company organised cycling trip to
Rara lake and they inform to me to join this trip but i told to them i
will not joining the trip because i do not have money to go there.
Please give my best regards to all our friends there.
I wish you all the best have good day and time.
With best regards
Roshan

Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterEmail this to someone

Update

For to år siden annoncerede jeg her, at vores NGO-projekt i Nepal fik sin egen hjemmeside, roshansfriends.org. Behovet for hjælp er ikke blevet mindre i dag, et år efter jordskælvet, hvor næsten 9.000 mennesker mistede livet, det tredobbelte antal blev alvorligt sårede og tusindvis af mennesker mistede deres hjem. Pga. bureaukrati, korruption og Indiens utidige indblanding i Nepals indre anliggender med at få vedtaget en grundlov, er alle de millioner, som det internationale samfund donerede efter jordskælvet, endnu ikke kommet ud til de mennesker, der trænger mest. De penge vi indsamler går direkte – og under den statslige radar – til Chepang-området, 4 timers kørsel øst for Kathmandu. Når vi bliver sat af ved vejen, går vi en halv dag op ad bjerget, til vi når den øverste landsby Chepang Gaon, hvor det hele startede. Vores lokale ven Roshan besøger landsbyen ca. 4 gange om året og drøfter med klanlederen, hvor de største behov for hjælp er. Vi arbejder ud fra princippet om hjælp til selvhjælp, og støtter derfor uddannelse og sundhed, fx lærerlønninger, medicinsk hjælp, undervisningsmidler, genplantning af træer, vandforsyning, voksenuddannelse, produktion af hirse og honning, bygning af skorstene m.v.

Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterEmail this to someone