Jordskælv i Nepal

Lørdag den 25. april om formiddagen, ramte flere jordskælv Nepal. Det største var på 7,9 på Richterskalaen. Jordskælvet var så omfattende, at både Tibet, Indien og Bangladesh blev påvirket af det. Vi mailede med det samme til Roshan og Hari. Hari og hans familie er uskadte og Roshan sendte følgende mail:

Hi dear Lars and Kate
Thank you very much for the mail,Yes friend me and my family are fine
here we are safe here and my parents and other family members are also
safe in Mirkot Gorkha,but our house in Mirkot gorkha has ben collapse
my father told me and i am still in Kathmandu so i will try to go to
Mirkot to my parents when transport open then i will try to go to
Gorkha,my parents and other family member sheltered with my neighbor
house.Vidya is not feeling good but i have been recover lot.Yes friend
it is good idea to collect fund and this fund we will use for good
things for the earthquake victim.when situation will come in normal i
will write to you again in detail,now since yesterday no power no
network connection so hard to contact.until now we have got more then
65time gone and it says still will come so all the people are out in
open space. Have god time thanks lot.
with regards Roshan

DSC00581Vi kontaktede med det samme de mennesker, der kunne tænkes at støtte vores venner økonomisk, samtidig med at nogen selv henvendte sig for at tilbyde økonomisk hjælp. Alle fik mulighed for at  indbetale et beløb på RF-kontoen med mærket ‘Earthquake’. På torsdag bliver de penge, der er gået ind på kontoen, sendt ned til Hari Dharel, der administrerer RF-kontoen. Samtidig vil vi give anvisning på, hvordan pengene skal bruges.

Pengene bliver delt i tre portioner: 1) 3.000 kr. går til genopbygningen af et hus til Roshans forældre i Gorkha. 2) Halvdelen af det resterende beløb vil gå til akutte tiltag, vurderet af Hari og Roshan. 3) Resten vil gå til de to landsbyer Chepang Gaun og Shangri-la, som vi endnu ikke har fået efterretninger fra.

Er du interesseret i at støtte vore nepalesiske venner, skal du blot indbetale beløbet på vores konto, mærket ‘Earthquake’. Vi vil så eftersende pengene til genopbygning, dér hvor de gør mest gavn.

Jyske Bank
REG: 7854
KONTO: 13 97 721
MÆRK DONATIONEN MED “EARTHQUAKE” EFTERFULGT AF DIT NAVN

I skrivende stund er over 4000 mennesker omkommet. Mere end dobbelt så mange er sårede. 80-100.000 mennesker er blevet hjemløse. Nepals skrøbelige infrastruktur er mere eller mindre brudt sammen. Strømforsyningen er svigtet og der er akut mangel på vand og fødevarer. De menneskelige, sundhedsmæssige, sociale, økonomiske og politiske konsekvenser af denne naturkatastrofe er uoverskuelige.

Heldigvis er der mange lande og organisationer, der hjælper Nepal i denne betrængte situation. Vores styrke i ‘Roshan’s Friends’ er, at den hjælp vi sender, går ubeskåret til de projekter vi har økonomi til at støtte – i et tæt samarbejde med vore to nepalesiske venner Hari og Roshan.

Læs BBC’s dækning af katastrofen her